WAUWSTORE

En enklere webshop for WAUW

WAUW er en dansk mode- og livsstilsvirksomhed med et sortiment af tøj, accessories og unikaprodukter. Jeg redesignede og implementerede virksomhedens Shopify shop med fokus på at gøre webshoppen lettere at finde rundt i og skabe et visuelt udtryk, der gav mere plads til produkterne og WAUWs identitet.

Digital designer · 2 måneder

Research, visuel retning, UI-design og Shopify-implementering

02 / UDFORDRINGEN

En webshop med unødig friktion

Den tidligere webshop gjorde det svært at orientere sig i sortimentet og finde centrale oplysninger. Gennem interviews med fem tidligere kunder blev tre udfordringer særligt tydelige: navigationen, størrelsesinformationen og sidernes visuelle hierarki.

03 / RETNINGEN

Fire principper satte retningen for redesignet

Researchen blev samlet i fire principper, som satte retningen for både struktur og visuelt udtryk. Webshoppen skulle være lettere at navigere, produktinformation skulle ligge tættere på kundens valg, de vigtigste oplysninger skulle være lettere at afkode, og interfacet skulle give mere plads til produkterne.

Principperne blev omsat til en visuel retning for typografi, farver, billedstil og UI, som fungerede som reference gennem resten af redesignet.

04 / FORBEDRINGERNE

Tre centrale forbedringer gjorde webshoppen lettere at bruge

Redesignet tog direkte fat i de tre udfordringer. Sortimentet blev struktureret tydeligere, produktinformationen blev flyttet tættere på kundens valg, og siderne fik et roligere hierarki med større fokus på produkterne.

05 / IMPLEMENTERING

Fra design i Figma til færdig Shopify-shop

Redesignet blev implementeret direkte i Shopify med udgangspunkt i et eksisterende tema. Jeg tilpassede blandt andet produkt- og kollektionssider, navigation og den måde produktspecifik information blev vist på.

Størrelsesguider blev koblet til de enkelte produkter, så indholdet kunne administreres direkte i Shopify. Derudover blev returflow og live shopping integreret som en del af den samlede webshop.

Arbejdet krævede løbende tilpasninger mellem designet i Figma og de muligheder, temaet og Shopify gav i praksis.

06 / REFLEKSION

Designet skulle også fungere efter Figma

Projektet gav mig erfaring med at føre et redesign hele vejen fra research og visuel retning til UI-design og implementering i Shopify.

En vigtig del af projektet var at arbejde inden for Shopifys eksisterende rammer og finde løsninger, der fungerede både visuelt og teknisk. Det gav mig især erfaring med at tilpasse designvalg under implementeringen uden at miste den oprindelige retning.

Projektet styrkede min forståelse for samspillet mellem design og implementering, og for hvordan ændringer i struktur, informationsplacering og hierarki kan gøre en webshop lettere at bruge.